forside          bøger          andre udgivelser          anmeldelser                                                   foredrag          biografi          links          kontakt
Anmeldelser af

Taber-nabo og andre forvandlingsnoveller

Med eller uden bryster

To ting man aldrig kan vide

Eventuelle pårørende

To knapper i hånden

Skramle Joe

Campingvognen

Mælkekartonnovellen Hullet



Taber-nabo og andre forvandlingsnoveller

Dorthe de Neergaard er middagsbordets røntgenfotograf. Uha! ’Fedtlavinen’ fortæller syrede scener fra et familieliv. Hun udvider begrebet piercing.


8 stærke noveller af 8 forskellige forfattere illustreret af 1 fantastisk – og lidt skræmmende kunstner. [...] Det er en meget fin udgivelse. Sådan noget opfordret-halløjsa kan ellers godt blive lidt tamt, synes jeg. Men Taber-nabo og andre forvandlingsnoveller er alt andet en tam.


Med eller uden bryster

Med eller uden bryster er en intens og knugende historie om hvordan det er, når man har svært ved at erkende, eller acceptere, at man er den man er. Med eller uden.


Der er ikke skyggen af bedrevidende pegefingerpædagogik i de Neergaards tekster. Og tak for det! Men det betyder, at læseren er alene om at håndtere de katastrofer, der lurer i et fiktivt, men mineret ungdomsliv. Derfor kalder de Neergaards barske og filterløse tekster på at blive læst i en sammenhæng, hvor der er mulighed for at få vendt dem i et fortolkningsfællesskab.


Det er en fin – og klog – lille roman, som piger vil elske, og som drenge burde læse for at blive klogere på piger – og sig selv!

To ting man aldrig kan vide


As previously mentioned, the six short stories have very different subjects – and, thus avail themselves of different choices in the matter of literary style and technique. But what they all have in common is that the metaphors, the choice of universes, and the linguistic devices are realized with a surefootedness that sucks the reader into the anxiety, the division and tenderness in a way that is at once convincingly loathsome and compulsively enticing.


Nogle bøger bliver i læserens bevidsthed, længe efter at de er læst, fordi det indtryk, de har efterladt, er så stærkt, at det ikke lader sig ryste af. Dette er tilfældet med "To ting man aldrig kan vide". I syv noveller lader de Neergaard læseren se gennem barnets øjne; se ting, der er grusomme, ubegribelige og hjerteskærende. Barnets hjælpeløshed, i en verden hvor livet er noget, man udsættes for, er i centrum og formidles formidabelt og yderst troværdigt.



De syv fortællinger bringer læseren godt rundt i barnesindets hemmeligste afkroge. Her er dødsangst, ensomhed og spirende seksualitet, men også leg, fantasi og uskyld. Det er indimellem voldsom læsning, men det er klogt og poetisk, og forfatteren formår at skabe et rum, hvor (større) barnelæsere kan møde de mere komplekse sider af tilværelsen ... Novellerne har et temmelig mørkt og alvorligt barneunivers tilfælles. Els Cools billedopslag fanger stemningen og bidrager til et samlet og helstøbt udtryk. Det er en flot og vigtig novellesamling, Dorthe de Neergaard har skrevet.


Dorthe de Neergaards ’To ting man aldrig kan vide’ med uforglemmelige illustrationer af Els Cools. Det er syv intense,
hjerteknugende kig ind i børn og unges verden.


Bogen er skrevet i et meget intenst og udtryksfuldt sprog, illustreret af Els Cools, og kan varmt anbefales til lidt større børn.


Denne bog er en guldgrube. Historierne er tragiske og fascinerende, og der er rig mulighed for at arbejde med mange forskellige temaer og analyser i dansk både i overbygningen og på mellemtrinnet - hvis man tør!

Maria Erikssen Britt, Børnebøger


På en måde er det for meget af det gode med al den velskrevne, men ensidige elendighed, men samtidig må man anerkende, at den virkelighed, Dorthe de Neergaard beskriver, findes, at personerne er virkelige, at jeg kunne møde dem i morgen. Det er en flot skrevet, men dybt foruroligende bog.


Det gør lidt ondt at læse de her historier. De er rigtig godt skrevne, men de går lige ind til benet. Man kan se det for sig, det meste af det der sker - eller antydes i novellerne. Børn og unges verden, som de voksne ikke altid indvies i, men som de dog alligevel har så stor indflydelse på. Med det barske indhold er det ikke en bog, man giver hvem som helst. Den forudsætter en vis modenhed af modtageren. Jeg tror, den vil egne sig godt i undervisningssammenhæng, hvor man kan snakke og fordøje historierne i fællesskab.


Eventuelle pårørende

Lyt til anmeldelsen af Eventuelle pårørende på DR P2

Lyt til anmeldelsen af Eventuelle pårørende på DR P4


Dorthe de Neergaard debuterer stilsikkert og overbevisende som voksenforfatter. (...) 'Eventuelle pårørende' bliver svær at overse. Det er en meget stilsikker og overbevisende skæbneskildring, som falder smukt ind i en lavmælt, nordisk tradition og ikke bærer det mindste præg af at være en debut. (...) En meget fin og gribende - og alt andet end grådkvalt - fortælling.


Dorthe de Neergaard er cand.mag. i nordisk filologi og psykologi, og det er netop de to spor, hun forener i sin debutroman: Sproglig tæft og en evne til at se verden fra et helt andet perspektiv [...] »Eventuelle pårørende« (er) en rørende fortælling, som får én til at tænke på, at den såkaldte normale virkelighed ikke er givet for alle. Og Dorthe de Neergaard har markeret sig som en forfatter, som både har sprog og noget at fortælle om.

Dorthe de Neergaard tegner et både skræmmende og præcist billede af en skæbne, som udadtil holder facaden, men som indvendig er gået helt i stykker. Det er flot lavet, men det er barsk læsning. Men selvom "Eventuelle pårørende" ikke er en roman, man ler højt over, så er det en roman, som fortjener at blive læst. For i alt sin barskhed er den velskrevet og vedkommende, og det er vigtigere end at sidde og klaske sig på lårene af grin.


Absolut en flyvefærdig udgivelse.

Leonora Christina Skov, Weekendavisen



Fængslende og begavet debutroman!
"Eventuelle pårørende" er en original og nænsomt fortalt roman om ensomhed, skrigende ensomhed, og om psykisk ustabilitet og en virkelighed, der skrider. Portrættet af Helle er fantastisk godt skrevet! En suveræn debut!



Dorthe de Neergaards roman er en stilsikker, moden, modig, origial, gribende og præcis skildring af ensomhedens forskellige ansigter.

Hans Fl. Kragh, Ekstra Bladet



Dorthe de Neergaard har sans for detaljen i sine personbeskrivelser, og hun er ikke bange for at udlevere sine hovedaktører. Hovedpersonen er et menneske, man bestemt ikke selv har lyst til at stifte bekendtskab med. Og alligevel kan man ikke undgå at blive berørt af portrættet af den grå Helle, som er mærket af et voldsomt omsorgssvigt i barndommen.

Jeg kunne godt forestille mig Eventuelle pårørende filmatiseret – fx af Lone Scherfig, som instruerede Italiensk for begyndere. Den har lidt af samme tragi-komiske stemning.



Eventuelle pårørende af Dorthe de Neergaard er en fin beskrivelse af livet som hjemmehjælper. Den er samtidigt et billede af Danmark anno 2008. Romanen sætter tanker i gang om, hvordan vi lever i Danmark, og har sit fokus på, hvor alene og ensomme vi kan være. Igennem bogen bliver dørene ind til mange ensomme lukket op.

Heidi Korsgaard, Psykologi



Bizar romandebut om en hengemt hjemmehjælpers egensindige omgang med døden, virkeligheden – og Københavns fuglebestand. Et grumt og godt forsøg.



Dorthe de Neergaards prosa är mycket vacker, och med en skenbar enkelhet får den berättelsen att flyta bra. Hon är en mogen författare som har en alldeles egen ton, och som skriver i en tradition av realism med inslag av fantasi och saga.


Det er ikke nogen munter historie det her, men der fortælles med en stærkt underspillet galgenhumoristisk tone – ikke mindst i historien om de døde fugle i fryseren. Det er svært ikke at lade sig gribe af det enkle og stærke sprog. Gennem en række skildringer af ensomheden i de forskellige former, som den opleves af Helles borgere, og gennem hendes egen historie, vises, hvordan man kan blive skruet ned i isolation ude af stand til at tale med selv de nærmeste pårørende, og at det netop er deraf den store ensomhed kommer.

Mødet i hjemmehjælpergruppen og arbejdet med de gamle er ganske fængslende fortalt, men den underliggende historie, som oprulles lidt efter lidt, er grum og giver anledning til at huske på, at alle børn er alles børn.

Det moderne menneskes ensomhed er temaet i Dorthe de Neergaards debutroman for voksne. Og det er en ensomhed, der er så ubodelig og altgennemtrængende, at man rystes. (...) Stramt og konsekvent opbygger de Neergaard et univers af tristhed, der bliver næsten klaustrofobisk. Det er synd for menneskene.

Fortællingen er i sandhed besynderlig, men Dorthe de Neergaard formår med sit fine sprog og sin sikre tone at trække læseren ind i Helles mærkelige og skæve verden. Det er en uhyggelig og rystende roman, skarpt ciseleret og medrivende fortalt.

To knapper i hånden

Dorthe de Neergaard fortæller i et poetisk, mættet sprog, som stiller uhyggen til skue på en syrlig og uforløst måde. Bedre bliver det ikke af Els Cools’ store grove billeder, der til overflod leger videre med angsten … Det er godt lavet.

Politiken


To knapper i hånden er krasse sager, der dygtigt om end lige lovligt kalkuleret leger med angstens fremtrædelsesformer, forlænget ud i Els Cools’ gysfastholdende illustrationer, som med en tottet, realitetsforvridende penselføring sætter farver og tekstur på det tilknappede vanvid.

Information


Bogen er en anderledes børnebog, der forsøger at bryde med de gængse konventioner. Både billederne og teksten kræver et større abstraktionsniveau, end der normalt forventes af børn i aldersgruppen.

Berlingske Tidende


Noget så aparte som en billedbogsgyser for børn – og den er ikke engang pædagogisk forklarende eller specielt let tilgængelig. Den er udfordrende og skide uhyggelig. Sådan!

De Bergske Blade


Det er en fryd at sidde med noget i hænderne, der er så anderledes, og som det er svært at vide, hvad man skal mene om: lad det være en anbefaling!

Stemningen er dramatisk og uhyggelig, så man kunne gå ud fra, at dens indhold ikke er bestemt for børn og andre sarte sjæle. Men det er lige netop, hvad To knapper i hånden er – noget så sjældent som en gyser i børnebogsformat

Frederiksborg Amts Avis


Det er barskt og ligefremt. Surrealistisk. Som børns eget univers ofte er det, når det ikke spejles af de voksne.

Fyens Stiftstidende


Skramle Joe

Modsætningerne bøjes med ynde i en historie, der ved nærmere eftertanke handler om barske ting, men alligevel fortælles med tør lune og sans for, at børn ikke bærer nag.

Politiken


Campingvognen

En dreng har hovedrollen i Alice de Champfleurys meget vellykkede Campingvognen, hvor den raske og oprørske Lasse af sine uforstående forældre holdes indespærret i et lummert rum. Filmens styrke ligger på én gang i den vittige karikatur og de symbolske seksuelle undertoner.

Politiken


Mælkekartonnovellen Hullet

Pigen på toppen af gårdmælken, malket på gården ved kirken tegnet af Els Cools til Dorthe de Neergaards lyriske mælke-mini-novelle.

Information