forside          bøger          andre udgivelser          anmeldelser                                                  foredrag          biografi          links          kontakt
Taber-nabo og andre forvandlingsnoveller

Høst & Søn 2010

Silikonebryster, fedtsugninger og genmanipulation. Ondskab og månesyge. Gevinster og Tab. Skyld og fordomme.

Taber-nabo og andre forvandlingsnoveller indeholder otte noveller, der spænder fra fysiske forandringer som genmanipulation og silikonebryster over mentale forandringer til forandringer i omgivelserne. Vi møder bl.a. Duk, der vinder en stilekonkurrence og dermed vejen ud af fattigdom; drengen, der tynges af skyld og varulven, der forvandles ved fuldmåne.

Bibliografi

2010 To ting man aldrig kan vide, novelle i Litteraturmateriale til de ældste elever i folkeskolen, antologi, Dansklærerforeningens forlag
Udkommer i 2010

2010 Fedtlavinen, novelle i Taber-nabo og andre forvandlingsnoveller, ill. Els Cools, Høst & Søn

2010 Død over lamaen, novelle i Pegasus Læsebog6, antologi, Gyldendal

2009 Med eller uden bryster, roman,
ill.: Els Cools, Forum

2008 Eventuelle pårørende, roman, Gyldendal

2008 To ting man aldrig kan vide, noveller, ill.: Els Cools, Høst & Søn

2008 Tyrannosofaen, novelle i antologien Fandango Grundbog til 4. klasse, Gyldendal

2006 To knapper i hånden, billedbog, ill.: Els Cools, People’sPress

2006 Hullet, mælkekartonnovelle, ill.: Els Cools, Kort og Godt om korte tekster, antologi, Dansklærerforeningen

2005 Hullet, mininovelle, ill. af Els Cools, trykt på Thises mælkekartoner i aug.-sept

2005 Tyrannosofaen, novelle i antologien Drengen der gik over gevind, Den Gode Historie

2002 Skramle Joe, roman, Carlsen

2001 Campingvognen, novellefilm, Det Danske Filminstitut & Koncern Film- og Tv-produktion

Pegasus Læsebog 6

Gyldendal 2010

Død over lamaen, novelle i Pegasus Læsebog for 6. klasse

Med eller uden bryster

Forum 2009

Forelsket, men fanget. I en lille, benet krop uden bryster. Kan man overhovedet kysse en dreng – Nadim for eksempel – når man er så underudviklet?

Inge er på lejrskole med klassen, da hun overhører drengene tale om klassens piger. Og især om deres bryster. Saskia og Kira fører sig frem med nedringede bluser og piercinger, kun optagede af, hvem de skal score til festen. Hvordan skal Inge overleve i dét selskab?

Eventuelle pårørende

Gyldendal 2008

Ingen døde. Ingen jeg kendte i hvert fald. Kun en Elsa Godtfredsen var buret inde i sørgeranden. Elsa Godtfredsen, født 2. februar 1939, Solbjerg, Frederiksberg, er afgået ved døden, findedag den 16. juli. Eventuelle pårørende bedes rette henvendelse til Københavns Kommune, Sundhedsforvaltningen, Administrationscenteret. Sådan en stakkel. Ligge der. Uden pårørende. Sådan ville ingen af mine ende.

Helle er hjemmehjælper. Mens skurepulveret får alt til at skinne, suger hun folks livshistorier til sig og forsvinder ud i gadebilledet som en anden. Inden for sine egne fire ...

To ting man aldrig kan vide

Høst & Søn 2008

Syv noveller om børn og unge fanget i grumme og gribende situationer illustreret i farver af Els Cools.

Dorthe de Neergaard fortæller nøgternt i et mættet sprog om de allersværeste følelser og begivenheder.

Der kom ikke flere vejrtrækninger. Pludselig var det den sidste, og vi vidste det ikke. Det er den anden af de to ting, man ikke kan vide om sig selv. Hvordan man lyder, når man er ved at dø.

To knapper i hånden

People's Press 2006

Rie holdt hånden tæt op til ansigtet og kneb øjnene i. Til smalle sprækker. Hun stirrede. To blege pletter stirrede tilbage. To hvide plastikknapper.

To knapper i hånden handler om Rie, der ikke kan se. Ries mor lægger ikke mærke til, at Rie rager rundt i blinde og føler sig ensom og bange. Rie får syner. Hun forestiller sig, at moren har syet to knapper fast i hendes hånd. Knapper, som gør hende i stand til at se verden omkring sig. Men verden bliver alligevel mere og mere forvrænget og udflydende ...

Skramle Joe

Carlsen 2002

- Jeppe, kan du ikke give Skramle Joe lidt gas?
      
Nu grinede Richard så højt, at det var værre end smilet. Jeppe så ned i jorden, mens han bed sig i læben og rejste sig op i sadlen. Musklerne samlede sig til hårde knuder i lårene. Richard var den ledeste, han kendte.
      
- Nå, er det svært at følge med den gode, råbte Richard langt forude.

Fandango Grundbog Dansk for 4. klasse

Gyldendal 2008

Tyrannosofaen, novelle i Fandango Grundbog - Dansk for 4. klasse

Fandango med syntetisk tale

Drengen der gik over gevind
og andre eventyrlige historier

Den gode historie 2005

Tyrannosofaen, novelle i Drengen der gik over gevind og andre eventyrlige historier

Udgivet i forbindelse med børne- og ungdomslitteraturfestivalen Den Gode Historie - på eventyr 2005

Kort og godt om korte tekster

Dansklærerforeningen 2006

Hullet, mælkekartonnovelle i Kort og godt om korte tekster

Kort og godt om korte tekster er en bog om analyse og skrivning af litteraturens korteste former.

'Kort og godt om' er en serie arbejdsbøger til dansk på de gymnasiale uddannelser.