Eventuelle pårørende

Eventuelle pårørende, roman, Gyldendal, 2008

 

"Ingen døde. Ingen jeg kendte i hvert fald. Kun en Elsa Godtfredsen var buret inde i sørgeranden. Elsa Godtfredsen, født 2. februar 1939, Solbjerg, Frederiksberg, er afgået ved døden, findedag den 16. juli. Eventuelle pårørende bedes rette henvendelse til Københavns Kommune, Sundhedsforvaltningen, Administrationscentret. Sådan en stakkel. Ligge der. Uden pårørende. Sådan ville ingen af mine ende."

Helle er hjemmehjælper. Mens skurrepulveret får alt til at skinne, suger hun folks livshistorier til sig og forsvinder ud i gadebilledet som en anden. Ingen for sine egne fire vægge samler hun på døde fugle. De små kroppe placeres i fryseren ved siden af giflerne, og når mørket sænker sig, begraver hun dem på Assistens Kirkegård. For alle fortjener en anstændig begravelse.

 

Læs interview på Litteratursiden.dk

Læs analyse af Eventuelle pårørende i Peter Simonsens Livslange liv - Plejehjemsromaner og pensionsfortællinger fra velfærdsstaten, Syddansk Universitetsforlag, 2014

Køb E-bogen her

Køb bogen her

Anmeldelser

Dorthe de Neergaard debuterer stilsikkert og overbevisende som voksenforfatter. (...) 'Eventuelle pårørende' bliver svær at overse. Det er en meget stilsikker og overbevisende skæbneskildring, som falder smukt ind i en lavmælt, nordisk tradition og ikke bærer det mindste præg af at være en debut. (...) En meget fin og gribende - og alt andet end grådkvalt - fortælling. 

Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten


Dorthe de Neergaard er cand.mag. i nordisk filologi og psykologi, og det er netop de to spor, hun forener i sin debutroman: Sproglig tæft og en evne til at se verden fra et helt andet perspektiv [...] »Eventuelle pårørende« (er) en rørende fortælling, som får én til at tænke på, at den såkaldte normale virkelighed ikke er givet for alle. Og Dorthe de Neergaard har markeret sig som en forfatter, som både har sprog og noget at fortælle om.

Mai Misfelt, Berlingske Tidende

 

Dorthe de Neergaard tegner et både skræmmende og præcist billede af en skæbne, som udadtil holder facaden, men som indvendig er gået helt i stykker. Det er flot lavet, men det er barsk læsning. Men selvom "Eventuelle pårørende" ikke er en roman, man ler højt over, så er det en roman, som fortjener at blive læst. For i alt sin barskhed er den velskrevet og vedkommende, og det er vigtigere end at sidde og klaske sig på lårene af grin.

bogrummet.dk


Absolut en flyvefærdig udgivelse.

Leonora Christina Skov, Weekendavisen


Fængslende og begavet debutroman!
"Eventuelle pårørende" er en original og nænsomt fortalt roman om ensomhed, skrigende ensomhed, og om psykisk ustabilitet og en virkelighed, der skrider. Portrættet af Helle er fantastisk godt skrevet! En suveræn debut!


Dorthe de Neergaards roman er en stilsikker, moden, modig, origial, gribende og præcis skildring af ensomhedens forskellige ansigter.

Hans Fl. Kragh, Ekstra Bladet


Dorthe de Neergaard har sans for detaljen i sine personbeskrivelser, og hun er ikke bange for at udlevere sine hovedaktører. Hovedpersonen er et menneske, man bestemt ikke selv har lyst til at stifte bekendtskab med. Og alligevel kan man ikke undgå at blive berørt af portrættet af den grå Helle, som er mærket af et voldsomt omsorgssvigt i barndommen.

Jeg kunne godt forestille mig Eventuelle pårørende filmatiseret – fx af Lone Scherfig, som instruerede Italiensk for begyndere. Den har lidt af samme tragi-komiske stemning.


Eventuelle pårørende af Dorthe de Neergaard er en fin beskrivelse af livet som hjemmehjælper. Den er samtidigt et billede af Danmark anno 2008. Romanen sætter tanker i gang om, hvordan vi lever i Danmark, og har sit fokus på, hvor alene og ensomme vi kan være. Igennem bogen bliver dørene ind til mange ensomme lukket op.

Heidi Korsgaard, Psykologi


Bizar romandebut om en hengemt hjemmehjælpers egensindige omgang med døden, virkeligheden – og Københavns fuglebestand. Et grumt og godt forsøg.


Dorthe de Neergaards prosa är mycket vacker, och med en skenbar enkelhet får den berättelsen att flyta bra. Hon är en mogen författare som har en alldeles egen ton, och som skriver i en tradition av realism med inslag av fantasi och saga.

Det er ikke nogen munter historie det her, men der fortælles med en stærkt underspillet galgenhumoristisk tone – ikke mindst i historien om de døde fugle i fryseren. Det er svært ikke at lade sig gribe af det enkle og stærke sprog. Gennem en række skildringer af ensomheden i de forskellige former, som den opleves af Helles borgere, og gennem hendes egen historie, vises, hvordan man kan blive skruet ned i isolation ude af stand til at tale med selv de nærmeste pårørende, og at det netop er deraf den store ensomhed kommer.

Folkekirken i København

 

Mødet i hjemmehjælpergruppen og arbejdet med de gamle er ganske fængslende fortalt, men den underliggende historie, som oprulles lidt efter lidt, er grum og giver anledning til at huske på, at alle børn er alles børn.

 

Det moderne menneskes ensomhed er temaet i Dorthe de Neergaards debutroman for voksne. Og det er en ensomhed, der er så ubodelig og altgennemtrængende, at man rystes. (...) Stramt og konsekvent opbygger de Neergaard et univers af tristhed, der bliver næsten klaustrofobisk. Det er synd for menneskene.

 

Fortællingen er i sandhed besynderlig, men Dorthe de Neergaard formår med sit fine sprog og sin sikre tone at trække læseren ind i Helles mærkelige og skæve verden. Det er en uhyggelig og rystende roman, skarpt ciseleret og medrivende fortalt.